Når vi tør tale om det, der er svært
Med humor, genkendelse og et kærligt skub til vores vaner kan vi skabe nye samtaler om samarbejde, kommunikation og kultur.
Vi kender alle situationerne. Beskeden, der blev misforstået. Kollegaen, der reagerede helt anderledes, end vi havde forventet. Eller den gode idé, der aldrig blev til noget, fordi vi glemte at lytte til hinanden.
Jeg bruger fortællinger fra arbejdslivet, humor og genkendelige situationer til at udfordre den måde, vi tænker og handler på.
For når vi kan grine lidt af os selv, bliver det også lettere at tale om det, der er svært.
Mit mål er ikke at fortælle deltagerne, hvad de skal gøre. Det er at sende dem hjem med nye spørgsmål, nye perspektiver og lysten til at gøre noget anderledes.


Samme budskab – forskellige perspektiver
Den gode kommunikation er et fælles ansvar. Men vores muligheder for at påvirke den afhænger af, hvilken rolle vi har i organisationen.
Derfor tilpasser jeg mine foredrag til både deltagerne, gruppens størrelse og den situation, virksomheden står i.
Når jeg taler til medarbejdere
Sætter jeg fokus på, hvordan man som medarbejder kan tage ansvar for den gode kommunikation. Hvordan får man sagt det, der er svært? Hvordan udfordrer man sin leder konstruktivt? Og hvordan bidrager man til forandringer, selvom man ikke selv sidder med beslutningerne?
Når jeg taler til ledere
Handler det om at skabe rammerne for den gode samtale. Hvordan får man medarbejderne til at turde sige deres mening? Hvordan lytter man til kritik uden straks at gå i forsvar? Og hvordan omsætter man medarbejdernes erfaringer og idéer til forbedringer i hverdagen?
Når ledere og medarbejdere er samlet
Tager vi fat på det, der sker imellem os. De misforståelser, forventninger og vaner, som kan spænde ben for samarbejdet. Med humor og genkendelige situationer udfordrer jeg begge parter til at se hverdagen fra den andens perspektiv.
Fælles for alle foredragene er ønsket om at skabe nysgerrighed, refleksion og lysten til at gøre noget anderledes.
Skal vi sætte gang i nogle gode samtaler?
Har du lyst til at udfordre vanerne, skabe nye perspektiver og give medarbejdere eller ledere noget at tænke over?
Så lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan et foredrag eller en workshop kan skabe værdi hos jer.
